Vil du søge om midler fra Aal Fonden, udfylder du nedenstående formular og vedhæfter relevante bilag. På den måde kan vi vurdere, om dit projekt ligger inden for Aal Fonden’s formål.
Hent ansøgningsskemaet i word format her: Ansøgningsskema 2024
Vedtægternes §2: Aal Fonden er en pengepulje, der forvaltes særskilt, og har sin hjemmel i beslutning truffet på en generalforsamling i Aal El Net a.m.b.a. om puljens etablering. I overensstemmelse hermed er det Fondens overordnede formål at støtte aktiviteter i forsyningsområdet for Aal El Net a.m.b.a. (Oksbøl, Vrøgum, Bordrup).
Dette formål skal blandt andet søges opnået ved:
- at støtte foreningslivet
- at støtte fritids- og kulturlivet
- at støtte andre formål, der efter bestyrelsens skøn har tilknytning til formålet – herunder almenvelgørende formål.
Det er derimod ikke inden for Fondens formål at yde støtte til:
- politiske eller religiøse formål
- formål, hvis etik er tvivlsom eller som på anden vis kan kaste et uheldigt lys over fonden
- formål der kan forveksles med kommercielt betingede sponsorater
Vi henviser i øvrigt til Aal Fonden’s vedtægter, som vil kunne ses på hjemmesiden www.aalfonden.dk.
Vedhæft relevante bilag såsom budget, tilbud, prisoverslag eller tegninger. For større projekter kan Aal Fonden endvidere udbede sig en finansieringsplan. Klubber og mindre foreninger skal vedhæfte regnskab for seneste regnskabsår samt vedtægter. Har vi brug for yderligere oplysninger om din ansøgning, kontakter Aal Fonden dig. Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristen, bliver behandlet på det efterfølgende bevillingsmøde.
En ansøgning til Aal Fonden er ikke ensbetydende med et tilsagn. Vi forbeholder os ret til af reducere det ansøgte beløb, flytte ansøgningen til en senere runde eller give et afslag.
Det er vigtigt, at projektet ikke startes op før et eventuelt tilsagn fra Aal Fonden, da vi udelukkende støtter fremtidige projekter og ikke allerede afholdte projekter.
Aal Fonden vil ved et evt. tilsagn betinge, at vi modtager et slutregnskab når projektet er fuldført eller når projektperioden er udløbet. Ikke anvendte beløb kan kræves tilbagebetalt.
Endvidere vil Aal Fonden påberåbe sig ret til ved selvsyn at følge projektet undervejs efter aftale med den enkelte forening mv.
Sådan udfylder du formularen:
- Du skal udfylde alle felter med *-markering.
- Du kan vedhæfte filtyperne: PDF, Word, Excel og billedfiler (JPG eller PNG).
- Indsend din ansøgning til følgende mailadresse: ansoegning@aalfonden.dk
- Aal Fonden vil sende en bekræftelsesmail, at vi har modtaget din ansøgning. Der kan gå op til en uge hermed.