Forretningsorden for bestyrelsen i Aal Fonden
§ 1.
Senest 2 uger efter afholdelse af en generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen har fundet sted, træder bestyrelsen sammen og konstituerer sig med formand og sekretær jfr. vedtægternes § 6.4.
§ 2.
Aal Fonden tegnes af formanden samt et bestyrelsesmedlem i forening.
Der afholdes minimum 2 bestyrelsesmøder årligt. Mødedatoer fastlægges efter generalforsamlingen, jf. § 1.
Formanden indkalder i øvrigt til ekstraordinære bestyrelsesmøder, hvis det findes fornødent, eller 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder med mindst 8 dages varsel med angivelse af dagsordenen.
Indkaldelse til bestyrelsesmøde ønsket af to eller flere medlemmer af bestyrelsen skal ske senest 3 dage efter modtagelse af begæring. Et sådant møde skal afholdes inden 2 uger fra begæringens modtagelse.
§ 3.
Formanden leder møderne og har ansvaret for, at alle siden sidste møde fremkomne sager fremlægges, samt at bestyrelsesprotokollen føres og behørigt underskrives.
Sekretæren er ansvarlig for, at der føres referat. Referatet fremsendes til kommentering senest en uge efter det afholdte bestyrelsesmøde.
Referatet underskrives af bestyrelsesmedlemmerne på det efterfølgende bestyrelsesmøde.
Ved formandens forfald vælger de fremmødte bestyrelsesmedlemmer selv en mødeleder.
Dagsorden til ordinære bestyrelsesmøder skal altid omfatte:
- Godkendelse af dagsorden
- Gennemgang og opfølgning på referat fra sidste møde
- Godkendelse af referat fra sidste møde.
- Økonomisk status
- Status på igangværende ansøgninger/uddelinger
- Eventuelt
§ 4.
Sekretæren fører tilsyn med og drager omsorg for, at selskabets regnskaber i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Alle fakturaer/regninger/uddelinger til betaling, forsynes med formandens initialer og dato som attestation, forinden de bogføres og betales.
I formandens fravær, forestår 2 andre bestyrelsesmedlemmer attestationen.
§ 5.
Revisorer, advokater eller andre som deltager i bestyrelsesmøderne som sagkyndige, deltager i drøftelserne i det omfang, bestyrelsen enstemmigt tiltræder dette.
§ 6.
Ved eventuelle afstemninger sker afgørelsen ved simpelt flertal. Ved lige stemmetal er formandens stemme udslagsgivende.
Afgørelse kan kun træffes i sager, der er optaget i den udsendte dagsorden, med mindre sagen ikke tåler udsættelse til næste bestyrelsesmøde, og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer enstemmigt beslutter at optage sagen på dagsordenen.
Bestyrelsen er ikke beslutningsdygtig med mindre mindst halvdelen af bestyrelses-medlemmerne er til stede.
§ 7.
Fuldmagt til Fonden’s bankkonti har formanden og sekretæren i forening, således at der ikke eksisterer nogen enefuldmagt.
Vedtaget på bestyrelsesmødet, den 4. juli 2018.